Ifølge Simon Kvamm havde han rent ud sagt været »pissenervøs« forud for det, der skulle vise sig at blive Roskilde Festivals foreløbige kulmination med en fest af de mest formfuldendte.
Nerverne blev dog kureret ved en telefonsamtale med det fædrende ophav, som - stadig ifølge Simon Kvamm - har spillet guitar for selveste Henning Stærk. Hvorfor han med nogen vægt kunne rådgive sønnike således:
»Nu holder du din kæft og nyder det!«
Færre end i 2007?
Et råd, hvis første del måske nok er en kende svært at efterleve, hvis man er sanger i Danmarks p.t. mest populære (og muligvis også upopulære) rockband, Nephew.
Til gengæld kan man bare håbe, at Nephew nød en stort set perfekt koncert lige så meget, som vi i det talstærke publikum fik lov til.
Måske var skaren knapt så stor, som sidste gang Nephew stod på Orange Scene for at give den koncert, der senere blev til live-pladen og dvd’en ’07.07.07’?
kritik Øst - vest Nephew er bedstTil gengæld fik de fremmødte denne gang en mere varieret og samtidig helstøbt oplevelse, fordi Nephew i mellemtiden har udgivet mesterværket ’DanmarkDenmark’ med gruppens hidtil bedste sange.
Netop ’Danmark Man Dark’ herfra skubbede festen i gang med et supertæt og intenst fokuseret band, da koncentrationen lyste ud af de fantastiske billeder på den storskærm, Nephew formåede at udnytte på en for Roskilde ny og særdeles levende måde med de mange nærbilleder og en lynskarp redigering.
Da ’Va Fangool’ og den fortryllende ’New Year’s Morning’ med insisterende diskorytmer var fyret af, var det egentlig bare at holde fast i tømmerne og ikke slippe festen af syne.
LÆS OGSÅ
Kritik Nephew begår moderne mesterværkDen skæve folkeforfører Simon Kvamm med et ekstremt veloplagt band bag sig udnyttede denne aften alle sine talenter med deadpan-komik, ærlig fremvisning af en kontrolfreaks kvababbelser og som vokalist med fuld kontrol over virkemidlerne.
’Superliga’ fik en aktuel VM-tekst med ros til Troels Bech og opbakning til Don Ø. L.O.C. kom ind og rappede i en forrygende ’Hospital’, men først til sidst på en cool måde, der skreg »overskud« op mod nattehimmelen.
Simon Kvamm indledte modigt og overbevisende ’Mexico ligger i Spanien’ alene med akustisk guitar og ledte bandet gennem gedigne versioner af ’’Worst/Best Case Scenario´og ’Movie Klip’ med indlagt monolog om blandt andet det danske landshold, inden Nephew heldigvis serverede det eneste gode bidrag fra Danmark til dette VM, den funky slagsang ’The Danish Way To Rock’.
Nephew laver VM-sangen til Danmarks drenge Flere gæster
Generøst overlod Kvamm mikrofonen til tilbagekomne Søren Huus, der på det nærmest fødtes som solist efter tiden med Saybia denne aften med en velturneret og inderlig udgave af ’Sov for satan mand’, inden elektro-duoen White Pony blev slæbt ned foran scenen med pult og hvide hestehoveder af en gigantisk kran for at omdanne ’En wannabe Darth Wader’ til en vellykket klubfest.
»Nå, men det var så det«, konstaterede Simon Kvamm tørt, inden bandet satte ind med en finale, der selvfølgelig dementerede udsagnet på det groveste.
Begejstringen steg til et fornemt 10-tal i Simon Kvamms lille, let overflødige leg for at medinddrage publikum.
Fremtidige forhold
Med ’007 Is Also Gonna Die’, en dyster 'Det her sker bare ikk', den funklende ’Police Bells & Church Sirens’ og gjaldende fællessang i ’D.T.A.P.’ fik Nephew lukket en af de mest overbevisende, danske koncerter, undertegnede kan mindes at have oplevet på Roskilde.
Der var ganske enkelt tænkt på alt, og alt blev udført til noget i retning af perfektion denne sene fredag.
Man kan kun håbe, at arrangørerne spidsede ører, da Simom Kvamm introducerede aftenens sidste hit, 'Igen & Igen &' som et ønske for det fremtidige forhold mellem Nephew og Roskilde Festival.
Nephew holder pause efter RoskildeForeløbig tager bandet dog en velfortjent og velvalgt pause med den bedst tænkelige samvittighed.
fortsæt med at læse




























