Enhver med småfolk ved, det tager et øjeblik at rode huset til, men en evighed at gøre det hele pænt igen.
Samme princip gør sig gældende på Roskilde Festival. Her tog det blot ni dage for gæsterne at producere 290 ton skrald, mens de frivillige først regner med at være færdige med oprydningen omkring 1. august.




























