Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Topkarakter. De fleste anmeldere er enige om at give Neil Youngs koncert på Orange fuld plade.
Foto: THOMAS BORBERG

Topkarakter. De fleste anmeldere er enige om at give Neil Youngs koncert på Orange fuld plade.

Omtaler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Begejstrede anmeldere: Neil Young var frådende, gribende stor

Der er 6-stjernede anmeldelser næsten hele vejen rundt til Neil Youngs tretimers koncert på Orange. Et irriterende, knevrende publikum trækker ned hos en enkelt anmelder.

Omtaler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre timer. Så længe varede koncerten med musiklegenden Neil Young i går på Orange Scene.

Men anmelderne er næsten helt enige om, at de tre timer ikke var et sekund for meget.

»Neil Young har den stadig, hvis nogen skulle være i tvivl. Nerven. Den der gør hele forskellen. Og den der gjorde, at han endnu engang kunne levere en helt igennem episk rockkoncert af højeste kaliber på Orange Scene fredag aften«, skriver Berlingske Tidendes anmelder Michael Charles Gaunt og giver fuldt hus: 6 stjerner.

Berlingske Tidenes anmelder er især begejstret over, at Young både viste sig som miljøaktivistisk protestsanger og som rock-legende. Også hans band, The Priomise of the Real, får stor ros.

»Det var heldigvis ligeså meget rockmusikeren Neil Young, vi fik at opleve. For efter den bløde start begyndte han langsomt nummer for nummer at åbne op for sluserne godt hjulpet på vej af sit nye ret så fænomenale backingband The Promise Of The Real, der blandt andet tæller to af Willie Nelsons sønner«.

»Har aldrig lydt bedre«

Også Jyllands-Postens anmelder er henrykt over Neglen og bemærker, at Young endda fik regnen til at stoppe, så snart han gik på scenen.

»At han kan lægge Orange Scene for sine fødder og være hovednavnet sådan en fredag aften i 2016, næsten 50 år efter Woodstock, det er ganske imponerende. Eller måske snarere gribende, for sådan var koncerten«, skriver Jyllands-Postens Niels Lillelund og giver seks stjerner.

Han fremhæver blandt andet nummeret Powderfinger som et højdepunkt.

»Powderfinger har aldrig lydt bedre end den gjorde fredag aften, og da man gik hjem havde man både et Mansion on The Hill og et Country Home at gå hjem til, fyldt af Neils lyd og liv«, skriver Jyllands-Posten.

»Øm, melankolsk, rasende, frådende«

Politikens Kim Skotte er også helt oppe og give topkarakteren seks hjerter til Neil Young.

»Neil Young spillede i tre timer. Men ingen af dem var stive. Eller noget der bare lignede. Det ømme, det melankolske, det rasende og det frådende havde alle skiftevis hovedrollen«, skriver han.

LÆS POLITIKENS ANMELDELSE

Og selv om Kim Skotte beskriver Young som en »vrissen gammel svovlprædikant med kalkunhals og strithår«, så har han kun ros tilovers for canadieren.

»Langsomt, voldsomt og majestætisk udviklede det sig til en koncert, som i improvisationskraft kunne hamle op med hvilken som helst jazzkæmpes magtdemonstration. Musikken sank dybt sammen om sig selv, mens Youngs guitar og Promise of the Real spillede sig helt ind i orkanens øje. Som rasede uforbeholdent og rev hele Roskilde med i ’Keep On Rockin’ In The Free World’.Om der var et budskab? Ja, mon ikke! Om det blev hørt? Ja og amen«.

»Hold kæft«

Hos B.T. kommer anmelderen ikke helt lige så langt op: Fem ud af seks stjerner bliver det til. Men det er ikke Neil Youngs skyld, skriver anmelderen.

»Sheriffen af det gyldne gribebrædt lukkede Roskilde Festival indenfor i sit allerhelligste og gav en gåsehudsfremkaldende tre timer lang lektion i rock'n'roll americana og et økologisk los i røven til Smatten. Nogen burde til gengæld give Roskildes publikum en helt simpel lektion: Hold kæft, når de voksne støjer«, skriver anmelder Jan Eriksen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Guld lige ned i smatten«

Hos Ekstra Bladet er der heller ikke fuldt hus: Fire stjerner bliver det til. Men også her er kritikken rettet mod andre end Neil Young.

»Veteranen begyndte solo og akustisk. Desværre sad Red Hot Chili Peppers’ lydmand IGEN ved pulten, og et uanstændigt pludrende publikum havde absolut ingen problemer med at overdøve den følsomme sjæl på scenen.Det var dog et betragteligt problem for os andre, at vi ikke kunne høre klassikere som ’Heart of Gold’ og ’After the Gold Rush’. Det var guld lige ned i smatten«.

»Respektindgydende koncert«

Også hos Soundvenue er der kun fire hjerter. Men trods den middelmådige karakter er der også masser af ros at hente i deres anmeldelse.

»Neil Young har aldrig virket som en mæt kunstner, men det er, som om den aktuelle økologiske bevidsthed har vækket en vildskab i ham. Det resulterede i en respektindgydende koncert, hvor publikum dog til tider måtte lide den tort at være et lidt for passivt offer for en tændt legendes luner«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden