’Kom giv mig dine penge’, ’Duft af Ba-cone’ og senest singlen ’Kvinder og kanoner’ fra den kommende ep ’Farlig tiger’.
Dancehall-duoen Djämes Braun har møvet sig godt og grundigt ind på radiokanalerne, på Spotify og på festivaler med en stribe af glade hit på en bund af reggaerytmer, højt belagt med finurlige tekster.
LÆS OGSÅ Smukfest nærmer sig målet om kontantløs festival
Det er lige før, man kunne mistænke de to producere og sangskrivere bag duoen, Lasse ’Pilfinger’ Kramhøft og Kent ’Kenno’ Pedersen, for ligefrem at have et dogme om at producere hit, der gør folk glade i låget.
»Nej, vi har ingen dogmer udover at have det fedt, når vi er i studiet«, siger Pilfinger.
Han og Kenno er musikalske venner helt tilbage fra »de spæde teenageår på Lolland«.
Glade for det danske sprog
»En del af vores venskab har altid været at fokusere på de positive ting, og når vi er i studiet, så drøner vi bare rundt og har det sjovt og spiller musik. Så jeg tror bare at vores kærlige venskab skinner igennem musikken«, siger Pilfinger.
»Ja, det er vores ufiltrerede humor, som vi fanger i musikken, og som så giver nogle reaktioner hos andre«, tilføjer Kenno.
Jeres tekster rummer mange finurlige fraser og rim. Hvor kommer de fra?
»Meget af det kommer fra vores interne sprog og den slang, vi har sammen, og så er vi generelt glade for det danske sprog«, siger Kenno.
FAKTA
Djämes Braun
»Vi har altid godt kunne lide at bruge sproget som legoklodser«, siger Pilfinger:
»Du ved, så bygger man en piratborg det ene øjeblik og en lego- politistation det andet øjeblik, eller hvad man nu har lyst til. Det er det danske sprog meget velegnet til. Det kan bare et eller andet«.
Der er meget humor i teksterne, men er der også budskaber?
»De er helt klart humoristiske på overfladen, men har også en del budskaber, som primært knytter sig til det her med at fokusere på det positive«, siger Kenno.
Damer og landbrugsmaskiner
Blandt eksemplerne er singleudspillet ’Kvinder og kanoner’ fra duoens kommende ep. Den er en hyldest til mangfoldigheden og en opfordring til at gøre en forskel.
Et andet eksempel er sangen ’Traktor’ fra duoens første ep.
»Da den kom på gaden, blev vi ringet op af Dansk Landbrugsmagasin. Det synes de bare var fedt. Noget med landbrugsmaskiner, og samtidig ungt, frækt og blev spillet i radioen. Det kunne nærmest være med til at fremme den danske kulturarv, mente de«, fortæller Pilfinger.
»Helt klart, sagde jeg til dem, men egentlig er ’Traktor’ en sang til store piger med former, og budskabet er, at man skal elske sige selv, som den man er. Men det er fedt, at folk kan fortolke det på hver deres måde«, siger han og tilføjer:
»Og da vi spillede på Landbohøjskolen var de eddermaneme glade«.
Tilbage til drengeværelset
Politiken.dk har op til årets Smukfest mødt Djämes Braun i Pilfingers studie på Gl. Kongevej på Frederiksberg.
Væggene er plastret til med guld- og platinplader, som han har produceret for andre kunstnere herhjemme og i USA.
At Djämes Braun ikke er en nøje udtænkt hit-maskine understreges af den måde, duoen kom i stand på.
Pilfinger havde i lang tid ligget vandret med at producere andre kunstneres musik.
Jeg fik lyst til at vende tilbage til drengeværelset igen, hvor Kenno og jeg sad og drak øl og hyggede. Ikke fordi jeg ikke har hjertet med i alt det, jeg laver, men jeg savnede bare den der venskabelige dybde
»Jeg fik lyst til at vende tilbage til drengeværelset igen, hvor Kenno og jeg sad og drak øl og hyggede. Ikke fordi jeg ikke har hjertet med i alt det, jeg laver, men jeg savnede bare den der venskabelige dybde«.
Derfor crashede han Kennos studie på Amager for »at hænge ud« og det blev begyndelsen på Djämes Braun.
»For mig handlede det om at komme tilbage til der, hvor det hele startede, altså til den der infantile, umiddelbare, og spontane tilgang til musik«, siger Pilfinger:
»Det var ikke rigtig meningen, at det skulle videre end det«.
Gode skud i bøssen
Samtidig havde Kenno trang til at flygte fra 9-16-tilværelsen som pædagog, så han foreslog, at de sendte musikken ind til P3’s Karrierekanonen.
Djämes Braun vandt konkurrencen, indkasserede en guldplade og blev udvalgt til at åbne sidste års Smukfest i Skanderborg.
Fredagsrock Festival afslører hele programmetI har selv udtalt, at det bliver svært at toppe 2012. Nu udkommer jeres nye ep ganske vist i næste uge, men hvordan går det med at toppe sidste år?
»Det går supergodt«, siger Pilfinger:
»Den første single fra vores ep, altså ’Kvinder og kanoner’, blæser der ud af, og publikum kan allerede skråle med på den derude. Og det er en stærk ep med nogle rigtige gode skud i bøssen«.
»Men sålænge vi kan have det her kørende«, tilføjer Kenno:
»Altså at vi har vores drengeværelse og vores venskab, så behøver vi ikke at toppe noget. Vi dyrker mere glæden ved at være kreative i studiet, så må resten følge med som bonus«.
I ét rum
Hvordan forbereder I jer til Smukfest?
»Vi er jo kongerne af klubjob i Jylland, kongerne af Crazy Daisy, vi har spillet 80 diskotekjob det seneste år og virkelig givet den en skalle« siger Pilfinger:
»Men det er nu, vi skal ud og bevise, at vi er et stærkt act. Vi vil gerne give folk en økologisk koncert med horn, keys, trommer, bas og guitar, så derfor har vi hyret de bedste musikere, vi har kunnet finde – og slet ikke har råd til«.
»Men vi er helt klart i topform efter sommerens koncerter«, siger Kenno.
Hvad er jeres succeskriterium for en koncert?
»Vores ypperste mål med at tage ud og spille koncert er at bryde den her usynlige væg mellem os og publikum ned, så vi får fornemmelsen af, at nu er vi i ét rum alle sammen og når det lykkes, så er det det største rush overhovedet i verden«, siger Pilfinger.
»Det er sjovere at holde en fest med folk end for folk«, siger Kenno.
fortsæt med at læse


























