’Blodbadets Gud’ på Aarhus Teater blotlægger, hvad der gemmer sig under civilisationens tynde fernis, men føles også som gårsdagens samtale.
Der er flere ting, der skurrer lidt i Aarhus Teaters opsætning af Yasmina Rezas ’Blodbadets Gud’ fra 2008.
For det første føles det ekstremt fransk. Det skurrer lidt i ørerne at høre navnet ’Alain’, eller ’Véronique’, udtalt midt i en dansk sætning – men det kan vel ikke være anderledes, når vi partout skal befinde os i Paris.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
