’Tronfølger’ på Mungo Park er en stærk og sorgfuld gestus til en far, der aldrig fandt ud af, hvordan man er en rigtig dansker, og i stedet valgte det, han var flygtet fra.
Selve det at give krop til en anden – som er en skuespillers opgave – bliver i ’Tronfølger’ til en stærkt personlig gestus, der handler om at nå sin far. Og samtidig om at finde sin egen plads i den andens fortælling.
Man tvivler ikke på virkelighedskontrakten her. Alexander Mayah Larsen står på scenen og spiller skuespil, men scenen og spillet er den virkelige verden.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
