Det er første gang, jeg har haft lyst til at gå i pausen. Skal vi virkelig stadig grine ad en dinglende lort?

Der findes altså andre mænd end vatpikken og knudemanden

’En polterabend’ føles som et unødigt gensyn med gymnastiktimernes fællesbad. Foto: Natascha Thiara Rydvald
’En polterabend’ føles som et unødigt gensyn med gymnastiktimernes fællesbad. Foto: Natascha Thiara Rydvald
Lyt til artiklen

Da lyset tændes i pausen, lige efter at brudgommen Mathias har forsøgt at kappe hovedet af en hvid plyskanin med en flækøkse, kigger min veninde og jeg smårystede på hinanden.

Der er propfyldt til premieren på ’En polterabend’ på Betty Nansen Teatret. Vi er omringet af feministiske koryfæer som Malene Schwartz og Rosa Lund. Men det føles mest af alt, som om vi lige er sluppet ud fra en times tvangsophold i drengenes omklædningsrum med fuld plade på tis, bællede øl og bøvser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her