Supertyfonen er lige oppe over, befolkningen holder vejret, over 1 million er evakueret ... og her sidder jeg med søndagsmorgenkaffe og stille nyhedsstrøm fra radioen: endnu et accelererende tyfonmareridt på Filippinerne. Truende, men trods alt: »It won’t happen here!«.
Insisterende har den irriterende lille sang ’It Won’t Happen Here’ ikke villet slippe sit tag i mig, siden jeg forleden havnede i klimakollaps i ’Turbulence’. Samtidscirkus med underfundig alvor: Ildevarslende klimaforandringer ér happening også her. Igen og igen dukker en ukulele-klimprende kvinde op med sin sang, uanset hvor håndfast de andre forsøger at sende hende til vejrs eller bære hende ud. Med hovedet nedad.




























