Lyt til artiklen
Jeg var faktisk intenst optaget af plottet til sidst i ’Intet’ på Teater V – helt grebet af handlingen, selv om det også er ultra-didaktisk ungdomsteater, der forsøger at gøre eksistentialismen spiselig for en 7. klasse.
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange ordet ’betydning’ bliver sagt, men jeg måtte vide, hvad der skete med den irriterende dreng Pierre Anthon (selvfølgelig hedder han noget franskklingende), der i stykkets begyndelse kravler op i et blommetræ, fordi ingenting alligevel giver mening.
