Den alvorlige og tillukkede mand; mørk i blikket og ikke helt ufarlig:
Sådan kender vi bedst skuespilleren Jesper Lohmann.
Det er den side af ham, vi så i blandt andet opførelsen af Mark Ravenhills ’Knivskarpe polaroider’ på CaféTeatret i 2000, hvor Jesper Lohmann gav den som sortslikket karrieredreng med et twist af noget vildt ubehageligt – og så alligevel noget sympatisk.
Det er jo det gode ved ham: Han kan dobbeltspille, så man på én gang bliver bange for og tiltrukket af ham. Da Lohmann i 2008 var med i ’Mand møder kvinde’, spillede han over for Trine Dyrholm, hvor hans maskuline mørke skikkelse smukt klædte Dyrholms mere lysende fremtræden. Kan fastholde en spænding
Jesper Lohmanns talent handler i første omgang om den spænding, han er i stand til at fastholde i forhold til sin rolle: menneskesky på grænsen til det fjendtlige, mens han samtidig lader os ane en længsel efter kontakt.
