Direktør for Københavns Teater: »Vi har fået en ufattelig masse tæv«

Nedskæringer. Steen Pade mener ikke, at politikernes afvisning af hans forslag er et nederlag.
Nedskæringer. Steen Pade mener ikke, at politikernes afvisning af hans forslag er et nederlag.
Lyt til artiklen

Hvad gik galt i arbejdet med at finde en åben scene? »Jeg kan ikke pege på noget, der er gået galt. Vi forudså på et tidligt tidspunkt, at hvad vi end kom frem med, ville der blive en masse støj. Det har vist sig i den grad at passe. Politikerne kunne ikke godkende det forslag, som vi lagde frem, og som havde tilslutning fra Uafhængige Scenekunstnere og Scenekunstnere uden Scene og Scenekunstudvalget. Og det er så fair nok, for det er politikerne, der skal tage ansvaret«.

LÆS OGSÅ Politikere freder Republique

Hvad gør I så nu?

»Så mener jeg, at vi er tilbage, hvor vi var for nogle måneder siden, da der var to muligheder i spil. Den ene involverer Nørrebro Teater, nærmere bestemt Frederiksbergscenen ude i Smallegade. Den anden involverer Lille Scene på Republique. Nu må vi så få talt med parterne og nå frem til et forslag, vi kan sende til politikerne«.

Hvorfor valgte I ikke en af de scener i første omgang?

»Uafhængige Scenekunstnere og Scenekunstnere Uden Scene prioriterede den anden model, og det var også vores egen vurdering, at der var nogle spændende muligheder i den model, vi fremlagde i stedet«.

Unfair
Beskæringen af Republique ville have givet Københavns Teater en besparelse. Hvad betyder forslagets fald for jeres fremtidige økonomi?

»Den skrænt, vi har i vores bevilling på 6,5 millioner kr., når puljen forsvinder i 2013-14, er der jo stadigvæk. Men det må vi se på, når vi når dertil«.

Hvordan stiller det her forløb Københavns Teater?

»Det stiller os vel, hvor vi hele tiden har været. Som en organisation, som har meget, meget nemt ved at blive skældt ud af alle mulige parter i teaterverdenen. Det er min opfattelse, at det har været unfair. Vi har rent faktisk gjort en indsats for at løse et problem, der har været debatteret i dansk teater de seneste 20 år. Og det eneste, vi har fået ud af det, efter at vi havde opnået enighed, det er, at vi har fået en ufattelig masse tæv og er blevet truet med at blive nedlagt. Men sådan er vilkårene, når man arbejder inden for det her felt«.

Kulturborgmester: Luk Københavns TeaterKan ikke undværes

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her