En god sjat af finanslovens ekstra penge til kulturen ender på Det Kongelige Teater. Nærmere bestemt i Skuespilhuset. Og ifølge teaterchef Erik Jacobsen er der en god grund til, at det ret så nye hus står og mangler de godt 56 millioner kroner, som hen over de næste tre år sluses ind på kontoen. »Det har ikke været nogen hemmelighed, at vi manglede penge. Det var det første, jeg sagde, da jeg begyndte for snart to år siden – at der var en stor ubalance i vores økonomi«, siger Erik Jacobsen. Men kulturministeren taler om »uforudsete omkostninger«? »Det er, fordi det var en forudsætning, da man byggede Skuespilhuset, at man skulle kunne klare det uden merudgifter ...«.
18 mio. ekstra i billetindtægter kunne have dækket Det lyder en anelse naivt? »Ja, det er så også det, jeg har sagt. ... Det er alle de tekniske funktioner ved at drive sådan et hus, der ikke er taget højde for. Altså varme og el og vinduespudsning og rengøring og ejendomsskatter ... Det truede med at stjæle bevillingerne fra kunsten«.




























