Jeg var 20, da jeg startede med at ryge pibe. Min far røg også pibe. Det var et intellektuelt narkotikum. Jeg følte, at jeg blev mere intellektuel af at ryge pibe. I hvert fald så jeg sådan ud. Og det er hele hemmeligheden bag mit liv: at se ud som om. Hele tiden lade som om. Er du god til det, er du en god skuespiller.
Hvis du vil angribe noget, skal du vide noget om det. Hele tiden veje tingene. Lige fra min universitetstid har jeg haft det i blodet. Derfor var det meget vanskeligt for mig sådan lige at tackle den del af skuespillets verden, jeg mødte på ABC-teatret i 1960'erne, hvor tingene enten er noget lort eller skidegodt.




























