Umiddelbart ligner det ikke et sted, man kan spille Shakespeare.
Der er ingen plyssæder. Ingen kongeloge. Ingen barer, hvor man kan bestille et glas kølig chardonnay til pausen.
I stedet er der basketkurve og fodboldmål. Høj gangsterrap. Og et fængsel, en skatepark og en S-togs-station som naboer. Ikke ligefrem den perfekte Shakespeare-kulisse. Skulle man tro.
Men fra i morgen får de alligevel Shakespeare derude i ingenmandslandet mellem Vesterbro og Sydhavnen, hvor streetsportsmekkaet Game Kbh. ligger. Det er det nye teaterkollektiv Shakes, som har sat sig for at pille Shakespeare ned fra piedestalen og spille hans ungdomsstykke ’Comedy of Errors’ i en hal, hvor områdets unge normalt spiller basket.
Integrationsdrama tonser af sted med skallesmækkerkomikDet lyder forkert. Men faktisk er det lige efter Shakespeares hoved, mener Shakes’ instruktør, Mia Lipschitz.
»Det der med at tro, at Shakespeare kun var for det finkulturelle publikum, det passer simpelthen ikke. Faktisk var han enormt uhøjtidelig. Og meget i øjenhøjde med folket. Hans trup tog jo rundt og spillede hans stykker på barer og markedspladser. Han var en gadedreng«.
Nu, mange hundrede år senere, rykker Mia Lipschitz og resten af Shakes så Shakespeare ud til folket igen. Derud, hvor man ikke er vant til at se teater, og hvor det er helt udelukket at få en garderobe eller noget ordentligt lys at spille i. Men hvor skuespillerne til gengæld har mulighed for at møde et helt andet publikum, end de er vant til.
Opera om kvindefrigørelse er en øresønderrivende fornøjelse»Rummet er udfordrende på en virkelig vild måde herude. Man aner simpelthen ikke, hvad der venter én. Det er bare frit fald, og modsat i en almindelig teatersal kan man ikke gemme sig her«, fortæller Mads Riisom, der sammen med Karin Bang Heinemeier, Esben Dalgaard Andersen og Marijana Jankovic udgør Shakes’ skuespillerstab.
»Ja, vi sætter vores røv fuldstændig i klaskehøjde ved at rykke herud«, tilføjer Mia Lipschitz.
»Vi spiller i et rum, hvor akustikken er helt ad helvede til, og hvor der er basketkamp og streetdance inde ved siden af. Som spiller er man så udsat. Men det var de også på Shakespeares tid, så det passer jo meget godt«.
De nådesløse unge
Shakes håber at tiltrække alle aldersgrupper med deres version af ’Comedy of Errors’, hvor Shakespeares originale sprog er bevaret, men konteksten er ændret. Den unge del af befolkningen har dog spillet en særlig rolle for teaterkollektivet, der blev dannet, efter at Mia Lipschitz, Mads Riisom og Karin Bang Heinemeier i 2011 havde arbejdet sammen om den Reumert-nominerede ungdomsforestilling ’Oh Romeo’ på Teatret Masken. I forbindelse med ’Comedy of Errors’, Shakes’ første forestilling, har gruppen inviteret en lang række unge fra lokalområdet til at give kompagniet efterkritik, deltage i workshops og byde ind med ideer til forestillingen.
»Hvis vi ville lave teater for de unge, var vi nødt til at tale med de unge. Men vi inviterede også de unge med for at udfordre os selv. Vi er så vant til at høre fra vores kolleger, men hvad ville der ske, hvis vi pludselig fik noter fra nogle unge?«, siger Mia Lipschitz.
Der går for meget båt-båt i Shakespeare-forestillingHun tilføjer, at de unge i det store og hele har været ret positive over for forestillingen.
»Men de har også været nådesløse. På en god måde. De er meget direkte. Hvis der er noget, de ikke synes spiller, siger de det. Så de har været nogle gode handlingsdramaturger for os, og vi har brugt dem en del, for eksempel i forhold til stykkets struktur«.
Damn, that nigger is deep!
Shakespeares sprog var noget af det andet, som Shakes undervejs testede på de unge.
»Og de var vilde med det. Også dem, der ikke kendte Shakespeare, stod bare på med det samme. Det kom egentlig ikke som den store overraskelse for os. Vi holder jo selv meget af Shakespeares sprog, og ambitionen var fra starten at sige: Prøv lige og hør, hvor lækkert det sprog er!«, siger Mia Lipschitz.
Fascinerende totalteater er yderst foruroligendeEn af dem, som også synes, at Shakespeares sprog er ret lækkert, hedder Jamal og er 18 år og rapper. Sammen med et par venner fra rapprojektet Rapkings er han blandt de unge, der har fulgt tilblivelsen af ’Comedy of Errors’, og arbejdet med forestillingen har mindet ham om, hvor »cool en dude« Shakespeare egentlig var.
»Da jeg var yngre, var min store interesse Tupac. En dag læste jeg, at da han gik i skole, læste han rigtig meget Shakespeare. Ham kendte jeg da lidt fra skolen, men jeg var aldrig rigtig interesseret i ham, vel? Indtil jeg begyndte at læse lidt om ham. Så havde jeg det bare sådan: Damn, that nigger is deep!«.
For Shakespeares sprog fanger virkelig ørerne, mener Jamal.
»Altså, jeg fattede jo hat og briller, ik’? Men det fangede mig. For eksempel den der, hvor han har et skelet ... »At være eller ikke at være, det er spørgsmålet«. Der tænker man bare rigtig langt. Du behøver ikke engang være skæv. Du tænker bare sådan der: Damn, er jeg her, er jeg her ikke? Er du? Er den? Du ved, det er bare så mange ting, han siger i sådan en lille sætning. Og hvis bare den sætning kan fange mig, hvad kan resten af hans sprog så ikke gøre?«.
Sex, drugs & rock'n'roll-musketerer burde trykke den mere afFor Jamals ven Mikkel, der også er rapper, kom det som en overraskelse, at Shakes fik vakt hans interesse for Shakespeare.
»100 p! I starten var jeg var bare sådan: Shakespeare er mega kedelig! Nu er han min homie. Forestillingen er jo vildt sjov – med et godt flow og en sjov opbygning – så sandsynligheden for, at man gerne vil lære mere om Shakespeare, når man har set stykket, er ret stor«.
fortsæt med at læse
