0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Co-creation på teatret: Farvel til de enerådende solister og låste kunstarter

Velkommen til en samtale om de nye kollektive muligheders land!

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Maja Nydal Eriksen
Foto: Maja Nydal Eriksen

kollektivt. 100 københavnere deltog sidste år i forestillingen '100 % København', som var et samarbejde mellem det tyske teaterkollektiv Rimini Protokoll og Københavns Internationale Teater.

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Co-creation breder sig i teaterlandskabet, hvor teaterfolk arbejder sammen i mere flade, åbne, kollektive processer, og almindelige mennesker bliver aktiv del af forestillinger. Politikens teaterredaktør, Monna Dithmer, og den australske kunstner David Pledger diskuterer nice art kontra dirty art og siger farvel til enerådende solister og indhegnet teater.

Jeg er spændt på, om co-creation og tværgående, kollektive arbejdsformer også er en markant ny tendens set fra dit udkigstårn. Du ser jo på teatret ikke bare fra din australske base, men ud fra dit indgående kendskab til de europæiske scener.

Teater er jo grundlæggende en kollektiv kunstform, men som jeg ser det, er der sket et kollektivt opsving med flade, åbne, tværgående samarbejdsformer, hvor man involverer sig med nye partnere i en fælles skabelsesproces.

Ud over at teatrene i langt større omfang samarbejder om forestillinger eller med andre typer kunstnere og fagfolk osv., er de begyndt at involvere almindelige mennesker, ikke mindst publikum, i participatory theatre, deltagerbaseret teater (rædsomt udtryk, men skidt), hvor folk i forskellige grader kan medvirke og være medskabende. Det sker ikke bare herhjemme, men f.eks. også i Tyskland og Storbritannien på to forskellige måder:

1) Interaktivt teater, hvor publikum involveres i en dialog med performerne, f.eks. Cantabile 2 og Signa, der er blevet et banebrydende navn på de europæiske scener.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter