0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sekshjertet danseforestilling ligner et hovedværk

Kitt Johnson slår med ’Post No Bills’ fast, at hun er en ener i den danske danseverden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DØDSHUMOR. Midt i al meningsløsheden er der en gakket anarkistisk humor i 'Post No Bills'. Foto: Per Morten Abrahamsen

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvad er der tilbage, når der ikke er noget tilbage? Når et menneske har fået frataget alt: arbejde, hus, pension, fremtid, menneskelighed?

Med det spørgsmål starter ’Post No Bills’, der med danser og koreograf Kitt Johnsons egne ord er en undersøgelse af krisen som skabende transformator.

Et muligt svar er stor kunst, der i sig selv kan transformere mennesker. Forandret føler jeg mig i hvert fald efter en time i selskab med Johnsons nye solo, der ligner et hovedværk i de seneste års krisekunst.

Vi træder ind i en tom og kold fabriksbygning et sted på Carlsbergs enemærker på Vesterbro. Det er som at træde direkte ind i apokalypsen. Bygningen formelig dirrer under den infernalske isstorm af lyd fra komponist Sture Ericsons computere. En lyd, der har revet alting med sig – alle friværdier og boligbobler – og efterladt livet blottet ind til benet.

Her rejser sig nu skyggen af et menneske, som bevæger sig langsomt imod os. Med sin sorte kedeldragt, handsker og elefanthue ligner det en bz’er eller en mørk slægtning til Pussy Riot. Men det er mere butoh end bz, mere udstødt eksistens end russisk girlpower.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter