Umiddelbart ligner det et paradoks. Her har vi Pariseroperaens Ballet, verdens mest aristokratisk sofistikerede balletkorps med den lige linje tilbage til Solkongens hof i Versailles. Og så kommer de med en ballet fuld af kulørt melodrama-ramasjang med varmblodige sigøjnere, kappesvingende tyrefægtere og morderiske banditter med hævet dolk.
Men nu er de andre mere kendte, populære romantiske balletter jo heller ikke ligefrem den rene køkkenvaskrealisme – med deres sylfider, genfærds-wilier, elverpiger m.m. Og det var på Pariseroperaen, at ’ La Sylphide’(1832) og ’Giselle’ (1841) oprindelig førte sig frem, ligesom det var tilfældet med ’Paquita’ , skabt af Joseph Mazilier i 1846 og videreudviklet af Marius Petipa i 1882.





























