Det var i kælderen under det tidligere Kommunehospital, den gamle Wagner-sopran kom kravlende hen imod mig. Kun iklædt underkjole og med en økse i hånden. Længe holdt hun mit blik fast med sine vanvittige øjne. Men øksen forblev trykket mod jorden.
Jeg har set kjoleklædte sangere løbe omkring Torvehallerne. Verdis ’La traviata’ har været fragtet rundt i byen på cykel som pop op-opera. Der har været sunget operette fra en havnerundfartsbåd, og mens Det Kongelige Teater kæmper med faldende forestillingstal og andre vanskeligheder, må man bare konstatere, at Copenhagen Opera Festival nu i sit syvende år aldrig har været større, smukkere eller mere indbydende end i denne uge.
