Kun seks år fik Kasper Holten som chef for Royal Opera House i London. Et af verdens største operahuse, som den begavede dansker ifølge en britisk avis ellers »straks galvaniserede med sin entusiasme«, da han trådte til i 2011.
Men det blev en hård start for det danske wizz kid, der før det havde været operachef i København, udnævnt inden han fyldte 27. Holten floppede med sin første engelske produktion. Nærmere bestemt Tjajkovskijs ’Eugene Onegin’, som i hans opsætning blev dømt »alt for kompliceret« og »prætentiøs« af The Telegraphs operaanmelder.
»Han er god til at snakke, men kan han i realiteten klare jobbet«, blev der spurgt.
Der var heller ikke udelt begejstring, da Holten året efter, i 2014, instruerede en visuelt virtuos, men stærkt beskåret opsætning af Mozarts ’Don Juan’.
Kasper Holten gør grin med overklassen i sin afskedsforestillingThe Telegraph tog ham ganske vist til nåde, men det gjorde de øvrige aviser og store dele af publikum ikke.
De syntes, hans forsøg på at få opera til at ruske op og være en nutidig, vedkommende kunstart var frastødende. Det var først, da Holten i 2015 satte et sjældent værk i form af polakken Szymanowskis smeltende smukke ’Kong Roger’ i scene, at succesen endelig var hjemme.
Chefen, som medarbejderne var glade for, fik endelig den anerkendelse, han som instruktør havde tørstet efter.
Skulle forsvare kollegas opsætning
Men konflikten ville ikke gå væk.
Og den handlede ikke kun om, hvad Holten selv instruerede i den dristige tradition for tysk regiteater, som danskere forstår, men som mange briter bare ikke bryder sig om. Der var også offentlig kritik af hans løn, og det hele eksploderede – i pressen og på de sociale medier – da han skulle forsvare en anden instruktørs opsætning af Rossinis ’Wilhelm Tell’, hvor en eksplicit voldtægtsscene stødte The Times’ anmelder så meget, at han kun gav én stjerne.
Kasper Holten insisterer på, at han nu er vendt hjem, fordi hans ældste barn skal i dansk skole. Men netop i The Times i sidste uge indrømmede han samtidig, at London ikke er, hvad han vil kalde et »hyggeligt« sted at være. Han holder fast i sin egen fortolkning af succeser og fiaskoer, som det kunne læses her i Politiken lørdag, men set i bakspejlet fortryder han flere ting.
Kasper Holten: Jeg tror måske, jeg er blevet mere kyniskHerunder voldtægtsscenen. Eller ’Rossini Gate’, som The Times kalder den.
Scenen blev modificeret straks efter premieren. Men måske var det ikke desto mindre netop den scene, der førte til, at Holten i dag har sin første hverdag tilbage i København som freelanceinstruktør. I stedet for at sidde i sit kontor på Royal Opera House i Covent Garden med den nye femårskontrakt i skuffen, han ellers var blevet tilbudt.
Kasper Holten forlader prestigejobbet i Londonfortsæt med at læse


























