Det er sprøde, historiske horn og skarpe paukeslag. Det er sitrende strygere. Det er tempi, jeg for nogle år siden ikke troede, Copenhagen Phil kunne spille. Så hurtigt går det. Og musikken bliver befriet.
Der er røre om det københavnsk baserede orkester, som forsyner Sjælland med koncerter, viser skolebørn i landsdelen, hvad klassisk musik kan, spiller med popgrupper og i det hele taget har genopfundet og udviklet sig selv i et omfang, ingen andre danske symfoniorkestre har. Nu vil politikerne så hjælpe den klassiske musik i Danmark ved at nedlægge orkestret, og det er ikke første gang.




























