Det er Kristian Halken, der har skrevet manuskriptet til 'Skattesagens helte', som er den første i en række komedieforestillinger om skat, spin og sladder.
Foto: Torben Stroyer

Det er Kristian Halken, der har skrevet manuskriptet til 'Skattesagens helte', som er den første i en række komedieforestillinger om skat, spin og sladder.

Scene

Hybridteater: 'Skattesagens helte' udstiller bureaukratiet, men ender også med at udstille teatrets egen magtesløshed

Teaterkomedie om Helle Thornings skattesag kunne godt bore endnu dybere i den kollektive fortrængning, der lader skandale på skandale gå i glemmebogen.

Scene

Vi ved det fra tv-serien ’House of Cards’. De mest højspændte og dirty politiske dramaer er aldrig bare store og spektakulære. Ikke alene foregår de gerne i det skjulte, de baserer sig også tit på så omstændelige juridiske detaljer, at et fåtal faktisk forstår, hvor højspændte de er.

Helle Thorning-Schmidts 7 år gamle skattesag er eksemplarisk. Den handlede både om sex og om noget så omstændeligt som skatteregler. Stridsmålet om, hvorvidt Thorning og hendes måske/måske ikke biseksuelle mand selv betalte deres skat, mens hun gik til valg på at hæve topskatten, berørte to af tidens ømmeste punkter: at det stadig har skandalepotentiale, hvis en offentlig persons privatliv ikke lever op til en bestemt fantasi om, hvordan en familie ser ud; og at ingen begriber det skattesystem, der udgør selve grundlaget for vores velfærdssamfund.

Der blev lækket og spinnet til den store guldmedalje i sagen, hvor daværende skatteminister Troels Lund Poulsen kom under mistanke for at have forsøgt at påvirke skattemyndighedernes afgørelse om Thorning-familiens skattepligt. Men nu er det hele stort set glemt. Thorning vandt sit valg. Tiden gik. Troels Lund er igen minister.

Det er fra denne fælles glemmebog, som de kalder den, at teaterforestillingen ’Skattesagens helte’ henter sit omstændelige stof. »Så jeg håber, I har god tid!«, indleder skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum aftenen.

Første forestilling i rækken mellem scenekunstnere og journalister

Forestillingen er den første i en række, som har til formål at lave satirisk teater over de senere års mange store, og overraskende forglemmelige, sager fra Christiansborg, og som bliver til i et samarbejde mellem scenekunstnere og journalister. ’Dybdeborende komedie’ kalder de det selv.

Det er stort set aldrig usjovt at sætte en djøffer – som Bang Jensens troskyldige fjog af en skattedirektør – på en scene

Og dybdeborende er den oprulning af skattesagen, som Rosenbaum flankeret af Andreas Jebro og Søren Bang Jensen forestår, da også i mere end en forstand. Mest vellykket som hybrid mellem teater og journalistisk formidling, mellem satirisk show og skole. Her er band på scenen, sang og dans og satirisk perle på perle. (Med Jebros klodsede kæmpe af en cykelhjelmklædt ombudsmand som den mest skinnende). Men også godt som nøjeregnende og energisk pædagogisk udlægning af sagens bureaukratiske akter, skattetekniske regler og detaljer, persongalleri og forløb.

Bureaukrati er en taknemmelig genstand for komik. Det er stort set aldrig usjovt at sætte en djøffer – som Bang Jensens troskyldige fjog af en skattedirektør – på en scene. Den balancegang mellem underholdning og oplysning, det kræver at lave skarp magtkritisk satire over så uteatralsk materiale som skatteregler og manipulation i embedsværket, er til gengæld finere. Så at det lykkes så forholdsvis godt at balancere kosteligt og kedeligt, er faktisk ingen lille bedrift.

Om det også lykkes ’Skattesagens helte’ at bore dybt i den kollektive fortrængning, er jeg mere i tvivl om. Når stykket lader Skattekommissionens konklusioner udspille som mareridtsagtig retssag, samtidig med at vi mindes om, at kommissionen netop ikke var en retssag, ja så rækker det ud over den objektive journalistiks ambition om at oplyse og bliver til politisk teater. Det bliver på den ene side en elegant understregning af teatrets og retssagens rituelle fællesskab som scene for behandling af fælles traumer. På den anden side er det også teatrets magtesløshed, det ender med at pege på. Jeg glæder mig alligevel til næste forestilling i rækken: ’Corydong’!

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce