En ting kan man sige om Werner Schwabs ’Præsidentinderne’: Der er stadig godt med sug i dem. Tre rengøringskoner plører rundt i småborgermenneskets skidne ursuppe, som er grundsubstansen i den østrigske provokatørs ’fækaliedramaer’. Med grum lyst lod han de centraleuropæiske grundstørrelser familien, folket og kirken passere gennem sin nådesløse slamsuger.
Der var tryk på hos Schwab, der efter denne debut i 1990 nåede at skrive 14 stykker, inden han 4 år senere døde af druk, 35 år gammel. I 90’erne flød hans radikaldramaer med stor succes over de europæiske scener, også herhjemme, som indbegrebet af århundredets sidste krampetrækninger og opløsningsfornemmelser. I de senere år har der været en ny Schwab-udladning – med hvilken effekt, nu hvor tidsånden er en anden, og provokationen har fortaget sig? Kan stykket overleve på sin groteske humor?
