Der er den medfødte fare ved at sætte et værk som Peter Shaffers ’Amadeus’ op på teatret, at folk vil sammenligne med Milos Formans berømte film fra 1984, og hvornår er dansk teater nogensinde så ødselt som en Hollywood-film? Og er sådan en forestilling bedst, når den ligner filmen mest, eller når den ligner den mindst?
Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen er ret kritisk i sin anmeldelse i Information og kalder ’Amadeus’ for et smukt »slikfarvet skuestykke«.
Hun erkender, at »man ville vel være lavet af pap, hvis man ikke blev imponeret«, men hun synes ikke, opsætningen har »så meget at sige«, at den »forener alle de kongelige kunstarter og sceners stærkeste kræfter i et overdådigt orkestreret samspil mellem musik, opera, dans og skuespil«.
To anmeldere - én forestilling: Mozart får på alle tangenter i Kasper Holtens sprudlende ’Amadeus’Berlingskes Anne Liisberg overgiver sig med 5 ud af 6 stjerner:
»Der er således virkelig unik og beundringsværdig veludført skønhed for øje og øre i dette generøse Gesamtkunstwerk, der passer som moderne fod i hose til Gamle Scene. Der blev da også sukket henført, hujet og klappet til premieren«.
Alligevel drysser hun en del salt i såret:
»Når jeg kun momentvis selv kom i musikkens himmel, skyldes det den tilsyneladende mangel på personinstruktion«.
Morten Heide i Jyllands-Posten havde med sine 5 stjerner en dejlig aften i Skuespilhuset:
»Selv om forestillingen er højkulturel, bliver den aldrig hverken kedelig, elitær eller prætentiøs«.
Politiken sendte både musikanmelder Thomas Michelsen og teaterkritiker Alexander Vesterlund. Michelsen, der giver 5 hjerter, skriver bl.a.:
»Fra de første stormfulde akkorder af Mozarts symfoni i g-mol nr. 25 til scenen, hvor Salieri vantro læser de stadig blækvåde noder til Mozarts overjordisk perfekte rekviem, er dette en forførende fortalt historie om Mozart. Fyldt, som det er, med facts, fejl og forrygende energi«.
Skuespilchef afviser kritik: Man kan også spørge sig selv, om dramatikerne har nok på hjerte til at fylde Store Scene?Og Alexander Vesterlund, der nøjes med 4 hjerter og mener, at Skuespilhusets opsætning af ’Amadeus’ i høj grad identificerer sig med stykkets fortæller, Mozarts rival, Antonio Salieri, den middelmådigste af alle middelmådigheder:
»Jeg kan ikke lade være med at se det som en utilsigtet metapointe i et stykke, der ikke ligefrem selv i vild og voldsom grad overskrider det almindelige«.
fortsæt med at læse
