Gadeteaterfestivalen Passage i Helsingør har som et særsyn i sommerens europæiske festivalørken kunnet brede sig i landskabet, sætte publikum i arbejde og fremavle sære klumpskabninger som en ny tids væsener.

Gadeteater i en coronatid: Det ligner en krydsning mellem Hotel Pro Forma og futuristisk avantgardekunst, men med én afgørende forskel

En brysk kvinde i rødt og hendes strikse arbejdsledere dirigerer publikum rundt i den gamle tørdok.  Foto: Vontrapp
En brysk kvinde i rødt og hendes strikse arbejdsledere dirigerer publikum rundt i den gamle tørdok. Foto: Vontrapp
Lyt til artiklen

Så kom syndfloden! En øredøvende brusen skyller hen over os, som vi står der, 60 tilskuere iført blå beskyttelseshjelme i fuld gang med at bygge vores egen Noas ark i den store tørdok på Søfartsmuseet. Kan vi holde snuden og skuden oven vande? Kan vi overleve?

Det er i hvert fald et lille mirakel, at den årlige Passage-gadeteaterfestival i Helsingør overhovedet kunne finde sted. Næsten alle andre lignende festivaler i Europa er blevet skyllet væk af den globale coronabølge eller overlever på deres digitale platforme som redningskranse. Men Passage har gennem ti år haft succes med at blande gadeteater med interventionskunst og stedsspecifik performance og har derved kunnet optimere det, der er gadeteatrets store force i forhold til institutionsteatret: Det kan nå ud til et bredt sammensat publikum med de forskellige forestillinger og netop lige der, hvor publikum er.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her