Lyt til artiklen
En historie kan være af et så stort format, at der ikke er behov for særlig mange virkemidler. Ingen overdreven fortolkning. Ikke for meget scenografisk staffage. Det er næsten nok bare at fortælle den.
Sådan var det for Jens Albinus som Primo Levi i ’Hvis dette er et menneske’ på Husets Teater. Her var et glas vand rystende og rigeligt som rekvisit. Ikke for mange forstyrrende elementer. Bare Albinus’ forvandling til kz-fange. For mange ting risikerer at komme i vejen. Først er der sproget i sig selv – kan det overhovedet indkapsle det grusomme? Så er der skuespilleren, der skal være der uden at være i vejen. Der skal magi til at trænge ind i stoffet, så det alligevel bliver sandt …
