Revolver har inviteret den eftertragtede performancekunstner Ed Atkins og forfatteren Steven Zultanski ind på scenen. Resultatet er en surrealistisk fængende undersøgelse af, hvad teater er for en underlig størrelse.

Det er demonstrativt kedeligt. Og derfor ikke kedeligt. Faktisk er det fængende

Sammenstødet mellem den afslappede samtale og scenens ophøjede indramning af den skaber sin egen sitcom-agtige kammerspilskomik i 'Sorcerer'. Her er det Peter Christoffersen. Foto: Sara Galbiati
Sammenstødet mellem den afslappede samtale og scenens ophøjede indramning af den skaber sin egen sitcom-agtige kammerspilskomik i 'Sorcerer'. Her er det Peter Christoffersen. Foto: Sara Galbiati
Lyt til artiklen

Man bemærker med det samme, at ’Sorcerer’ er lavet af folk, der ikke normalt laver teater – mere præcist af hot shot-performancekunstneren Ed Atkins og forfatteren Steven Zultanski. Stykket undersøger med alt, hvad det gør, hvad teater overhovedet er for en størrelse. Hvad er intimitetens sprog? Kan det overføres til scenen? Stykket undersøger det ved teatret, der på samme tid er ægte og kunstigt.

I første del sidder tre (tydeligt begavede) venner og sniksnakker i en sofa, en hverdagsagtig samtale på grænsen til nonsens: Tager I trøjen på med ærmerne eller hovedet først? Tager I andre også bukser og underbukser af på én gang? Spørgsmål, der vendes og drejes over et kvarters tid. De tre skuespillere – Lotte Andersen, Peter Christoffersen og Ida Cæcilie Rasmussen – forsøger at fremsige de engelske replikker så naturligt som muligt, i et lavt og uoplagt toneleje, næsten som om de ikke spiller.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her