Hvis man kun en enkelt gang i år vil til Allerød og se teatermonolog i Mungo Parks foyer, skal det uden tvivl være danskdansk-co-produktionen ’Rebound’ – medmindre man er årskortholder og ser det hele, og det tror jeg, de fleste var, da jeg selv var inde at se stykket. Inklusive de to damer foran mig med en vidunderlig rygerlatter.
I den åbne foyer bliver publikum på en uforudsigelig måde til en del af forestillingen og dens intrige, og det giver god mening på en eller anden måde at ville adressere det misforhold, som jeg tit har tænkt på er mellem Mungo Park-publikummet og så teatrets repertoire, der helst sigter efter det unge og progressive.


























