Alvin Ailey byder fortsat på forrygende dansere, men kompagniet danser bedre med fortiden end med nutiden.

3 hjerter: Til sidst gik jeg død i al den lækkerhed

Ailey-danserne kan som ingen andre smyge sig rundt som cool cats med glimt i øjet og en suverænt ubesværet elegance.  Foto: Poul Kolnik
Ailey-danserne kan som ingen andre smyge sig rundt som cool cats med glimt i øjet og en suverænt ubesværet elegance. Foto: Poul Kolnik
Lyt til artiklen

Som om man nogensinde kunne få nok af de sanseligt strømførende Alvin Ailey-dansere! Med alt, hvad de har af forførende danseglæde, virtuos styrke og rullende hofter, har de nu gennem fire årtier haft en varm affære kørende med deres store danske publikum.

Der var bare et nostalgisk skær af rejsende Ailey-museum over gæstespillet, hvor det 32 ’mand’ store kompagni for 18. gang indtog Tivoli og igen fik koncertsalen op i jubelgear med den obligatoriske finale: Ailey’s ikoniske gospelværk ’Revelations’. Alle stod vi op og rockede med på ’Rocka My Soul in the Bosom of Abraham’. Min sjæl hvad vil du mere?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her