Filosoffen Hannah Arendts liv og værk foldes ud i en lang, men stærkt tankevækkende forestilling om faren ved at lade fortidens fejl gentage sig.

Det hele peaker, da nazibødlens lokum bliver til en anklagebænk

Arendt kan »ikke skrive uden sko« , og hun kan slet ikke tænke uden en smøg. De to mænd omkring hende følger til sidst trop. (Ina-Miriam Rosenbaum, Klaus T. Søndergaard og Benjamin Kitter). Foto: Emilia Therese
Arendt kan »ikke skrive uden sko« , og hun kan slet ikke tænke uden en smøg. De to mænd omkring hende følger til sidst trop. (Ina-Miriam Rosenbaum, Klaus T. Søndergaard og Benjamin Kitter). Foto: Emilia Therese
Lyt til artiklen

Tænk, at folk vælter ind for at se teater om den jødiske filosof Hannah Arendt! Sandsynligvis et tegn på behovet for en håndsrækning til at forstå den aktuelle turbulens, nu hvor historiens tektoniske plader igen er begyndt at rokke under os?

Arendt ville netop have folk til selv at tænke. Hun havde selv kompromisløst bidt sig fast i at ville forstå holocausts ufattelige udslettelsesmaskineri. Og fandt frem til »ondskabens banalitet« – for man behøver ikke at være et uhyre for at begå uhyrlige ting.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Trumps kortmanøvre kan ende med at blive et politisk selvmål

    2. 2

  2. Pludselig stod han på en tankstation og udleverede den ene tusindkrone­­seddel efter den anden

    3. 3

  3. Hun sagde op på DR. Og har fortrudt det siden

    4. 4

  4. Trump adlød ikke Secret Service

    5. 5

  5. To dommere har trukket sig fra sag om svenske drabs­missioner i København

    6. 6

  6. »Det her må lægerne i psykiatrien altså ikke«: Afviser patienter på stribe

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her