’Som i himlen’ er en mættende musical med virkelig elegante sange og godt skuespil. Måske lovlig rørstrømsk, men til gengæld med en emnekreds, der er rører. Desværre er lyden ikke særlig god.
Hovedpersonen, den traumatiserede, men unikt musikalsk begavede dirigent og violinist Daniel Daréus, siger tidligt, at hans ambition i tilværelsen har været at skabe musik, der rører menneskers hjerter, altså får dem til at føle noget.
Og hvis det er det, vi skal måle musicalversionen af Kay Pollaks oscarnominerede film fra 2005 på, så holder den hele vejen hjem.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
