Selv om ’Alice’ på Betty Nansen er vellykket teater, er der samtidig noget paradoksalt forudsigeligt over eksperimentet.

Var det Nicolas Bro, der fjollede rundt som kanin i lilla kimono?

Stykket 'Alice' på Betty Nansen er lige så stramt, som det er surrealistisk, lige så kontrolleret som febrilsk fabulerende. Arkivfoto Camilla Winther
Stykket 'Alice' på Betty Nansen er lige så stramt, som det er surrealistisk, lige så kontrolleret som febrilsk fabulerende. Arkivfoto Camilla Winther
Lyt til artiklen

Straks efter at have set ’Alice’ på Betty Nansen får jeg det, som om jeg forsøger at holde fast i en bizar drøm. For hvert sekund forsvinder mere og mere af den fra bevidstheden, indtil der kun er nogle uforståelige glimt tilbage:

Var det Nicolas Bro, der fjollede rundt som kanin i lilla kimono? Og blev han lige pludselig også til en kat? Begyndte ansigterne pludselig at falde af folk?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Urokkelige Leo udstiller Trump

    2. 2

  2. Claus Hjort deler opskriften på Venstres hurtige regeringsforhandlinger med konservative og Dansk Folkeparti

    3. 3

  3. Elisabet Svane: Mette Frederiksen kunne ikke sige det tydeligere til Lars Løkke

    4. 4

  4. Ungarns nye leder dirrede på stats-tv: »Du og dine kolleger har sværtet mig og min familie og støtter til«

    5. 5

  5. De kongelige tvillinger konfirmeret

    6. 6

  6. Er monumentet endnu et stykke bronze­skrammel til det offentlige rum? Ja

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her