Det Kongelige Teaters tværkunstneriske sats er en fængende, feststemt totaloplevelse. Men hvor dybt stikker ’Under dybet’ som ritual?

4 hjerter: Døden viser sig fra en ny livskraftig side på Det Kongelige Teater

Der er knald på, når døden stikker sit fjæs frem. Det er 'for meget', og det er noget af det skønne ved 'Under dybet' som ritual.   Foto: Per Morten Abrahamsen
Der er knald på, når døden stikker sit fjæs frem. Det er 'for meget', og det er noget af det skønne ved 'Under dybet' som ritual. Foto: Per Morten Abrahamsen
Lyt til artiklen

Hvem siger, at man ikke kan dø flere gange? Det er jo det, ritualer excellerer i: at dyrke livet som en stadig cyklus af død og genfødsel. Det er det, det handler om i den tværkunstneriske dansekoncert ’Under dybet’ – et spektakulært, scenisk storladent ritual.

Her kan 40 halvnøgne balletdansere snart ligge døde hen som bølgende menneskejord, der dækker Operaens store scene, for så at tone frem som en monumental masse af legemer i en frugtbarhedsceremoni – eller myldre frem som fra et kriblende ormehul og strække armene himmelvidt opefter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her