Dramatiker og skuespiller Sophie Zinckernagel har – rasende enkelt og rammende – skrevet om sin oplevelse af selv at havne i depressionens kvælertag.
»Jeg kan ikke bevæge mig, og jeg kan ikke sidde stille«. »Jeg kan ikke være alene, og jeg kan ikke være sammen med nogen«.
Det her er ikke mig, der taler, men en depressionsramt kvinde, mageløst rent spillet af Lucia Vinde Dirchsen i en af de stærkeste forestillinger, jeg længe har set, ’Allerdybest nede’, der lige nu spiller på Bådteatret.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
