Der er stort set intet rørt ved Arthur Millers gamle skuespil ’En sælgers død’. Så meget desto stærkere spøger vores egen tid i opsætningen, skriver Thomas Bredsdorff i sin anmeldelse fra Berlin.

Ikke et ord om Trump, men det er ham, man sidder og tænker på

Kathleen Morgeneyer som den bekymrede og altid udglattende hustru er bevægende i opsætningen på Berliner Ensemble. Foto: Jörg Brüggemann
Kathleen Morgeneyer som den bekymrede og altid udglattende hustru er bevægende i opsætningen på Berliner Ensemble. Foto: Jörg Brüggemann
Lyt til artiklen

Han skrev 1900-tallets bedste amerikanske teaterstykke, Arthur Miller. Mens jeg ser opførelsen af ’En sælgers død’ her langt inde i det 21. århundrede, spekulerer jeg over, hvad det mon er, der gør det gamle stykke på Brechts teater på Schiffbauerdamm i Berlin så levende, at vi tilskuere følger så koncentreret med, at man ville have hørt den berømte knappenål falde.

Svaret er, opdager jeg langsomt, overrumplende og enkelt. De har holdt nallerne fra teksten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. »Jeg troede først, det var en bakke, der faldt«: På et øjeblik forvandlede den glitrende sal sig til et kaotisk tilflugts­rum

    2. 2

  2. Til sidst puttede jeg et stykke konfetti i lommen. Som håndgribeligt bevis­materiale efter en uhåndgribeligt vidunderlig aften

    3. 3

  3. Fremragende DR-program er tilbage: Det mest uhyggelige foregår på direktør­gangen

    4. 4

  4. Gevinsten ved PFA-model er enorm: PFA's topchef vækker opsigt med sin klare opfordring til det offentlige Danmark om ai

    5. 5

  5. »Så væltede vi hjem i en taxa og gik i seng klokken 11 om formiddagen«

    6. 6

  6. Russisk ekspert har også set det: Europa er begyndt at trække sig fra USA

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her