FANTASMAGORISK. Ghita Makowska Rasmussen spiller ironisk på tidens hotte seksuelle fantasmer i sin dramatiker- debut på FÅR302. Her Morten Burian og Torben Zeller i lækker homoerotisk stagefight.
Foto: Karoline Lieberkind/PR

FANTASMAGORISK. Ghita Makowska Rasmussen spiller ironisk på tidens hotte seksuelle fantasmer i sin dramatiker- debut på FÅR302. Her Morten Burian og Torben Zeller i lækker homoerotisk stagefight.

Teateranmeldelser

Fræsende fræk fabel åbner op for forelskelsesfabrikken

Ghita Makowska Rasmussen river forhænget til side og leder efter kærligheden i sprænglærd debutforestilling.

Teateranmeldelser
FOR ABONNENTER

Han gør kvinderne våde bare ved at strejfe dem med blikket, siger han. Hun har mødt en anden, som tilfredsstiller hende, selv om han er gammel nok til at være hendes far, siger hun.

Den unge mand og den unge kvinde danner par, men tosomheden er måske blevet en smule triviel. Der skal ske noget andet. Med en tredje. Noget frækt.

Men er det virkeligt? Måske er de forbudte sager bare noget, de siger for at gøre hinanden jaloux. Eller liderlige. Et forspil. Måske er de slet ikke noget par, men skuespillere i et melodrama på tysk tv, og vi er tilskuere til optagelserne. Eller til vores eget liv nedsænket i en drøm af David Lynch.
Klassisk trekantsdrama

Intet er sikkert i Ghita Makowska Rasmussens sprænglærde og hyperbevidste dramatikerdebut på Teater FÅR302, som er noget med to mænd, en midaldrende og en ung, og en ung kvinde.
LÆS OGSÅ
Ugens forestilling: Fantasy-bestseller bliver til virkelighed på scenen

Vidunderligt spillet af superholdet Karin Bang Heinemeier, Morten Burian og Torben Zeller. Et klassisk trekantsdrama, som vi kender det fra Strindberg. Eller er det Kafka? Helt sikkert Godard. Og David Lynch.
Alle mulige konstellationer

De tre karakterer kan i hvert fald - så nogenlunde - deres nyere kulturhistorie. Men de har mere end svært ved at adskille den fra deres egen virkelighed. Alt, hvad de oplever, minder dem om noget, de har læst. Alt, hvad de siger, lyder som en scorereplik fra en film, de har set. Ikke, at der sker så meget.

De møder hinanden og begærer hinanden og griber hinanden på fersk gerning. I alle mulige konstellationer, også den homoerotiske. Men det samme sker flere gange, på hele tiden nye måder og fra nye vinkler.

Konstant dramatisk
Ghita Makowska Rasmussen og iscenesætter Emil Hansen kan nemlig også deres kulturhistorie, især filmens.

Den opbrudte kronologi og den skarpe, filmiske underlægningsmusik af Jonas Vest leder tankerne i retning af Jean-Luc Godard. Ligesom den franske montagemester bygger Makowska og Hansen deres situationer op imod et dramatisk højdepunkt, blot for at bryde dem af, inden de når til udløsning.

Konstant dramatisk coitus interruptus, der noget så eftertrykkeligt fortæller os, at vi kigger på en fiktion.

Bag forhænget
Scenografien med de mange forhæng, der hives til side, er mere David Lynch. Men virkningen er den samme, og forestillingen spørger konstant, om der er noget bag forhænget. Er det hele blot tegn og ørkesløst begær i den postmoderne billedsump? Eller findes kærligheden virkelig?

Den første halvdel af forestillingen er virkelig god. Modig i sin nørdede gakkethed og godt iscenesat af Emil Hansen, som orkestrerer det filmiske formsprog med legende lethed.
Besættende kærlighedssyge

Gakkeriet føles ikke som gak for gakkens egen skyld, fordi den synes drevet af en underliggende vrede. Som vil dramatikeren én gang for alle rydde op i hele den kulturelle underskov af fantasmer om utroskab og udenomsaffærer, der giver næring til et gennemsnitligt yngre parforhold anno 2012.

LÆS OGSÅ Flamencodanserinde stjæler hele sommerballetten med sin solo

Måske hendes eget, måske ikke. I hvert fald en kærlighedssyge af den besættende slags, som er fyldt med inspireret galskab. Et skarpt og morsomt portræt af forelskelsens fantasmefabrik, hvor virkelighed og digt er én betændt masse.
Filmen knækker

Men filmen knækker cirka halvvejs, når dramatikeren begynder at forklare, hvad det hele handler om. I et studentikost sprog om subjektfilosofi og fiktive verdener versus virkelighed, som er hørt bedre for 10 år siden på et kursus i Moderne Kultur ved Københavns Universitet. Her falder (selv-)ironien til gulvet, når den vil være klog og give svar.

Ærgerligt, at forestillingen ikke går planken ud med den uforklarede åbenhed fra første halvdel, hvor 'Man skulle tro jeg var en anden' ikke står tilbage for Jean-Luc Godard i hurtig, virtuos leg med fiktioner. At knækket alligevel ikke får konstruktionen til at falde sammen, skyldes netop legen på scenen.

De tre skuespillere udfylder det lille teater i Toldbodgade med så nydelsesfuldt et spil og zapper så ubesværet imellem genrer, at de kan køre forestillingen hjem på ren spilleglæde.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce