Det kan være en god ting at have en hånd med syv fingre. Sådan som det canadiske nycirkus Les 7 Doigts de la Main kan flyve, hvirvle og springe hen over scenen i en maratonstunt af en start, virker det faktisk, som om de syv artister er del af samme organisme.
En pulserende dynamo, hvor et præcisionsskub udløser en reddende hånd, og et desperadokick i sidste sekund får det hele til at lette. Suveræn artistisk springkraft Det er i kraft af den forrygende flokånd, at artisterne her har publikum i deres hule, syvfingrede hånd. Stik imod traditionel anonym cirkuseksercits træder hver enkelt på typisk nycirkusmaner frem fra flokken som person, ikke bare artist.






























