Det er lyset, der leger med mørket. Kroppe i kamp med usynlige kræfter ... eller måske står danserne bare og venter på bussen? Når Dansk Danseteater inviterer på ’Walking in the Night’, er det ikke ligefrem en walk in the park. Det kræver sans for abstrakt dans at kunne fange den alvor, der ligger og ruger på den natsorte scene.
Derimod er der bred appel i at se det 12 mand stærke hold dansere folde sig ud på scenen, de er imponerende gode. LÆS OGSÅ Teaterredaktøren anbefaler: Nyd smækre dansere under åben himmel Derfor var det også overraskende info-snask fra kulissen, når den ene af aftenens koreografer, den internationale kapacitet Itzik Galili, i Information kunne fortælle, at det var hårdt arbejde for danserne, der ikke alle var lige motiveret, at give sig i kast med hans univers: »Nogle af dem er meget til stede og investerer i sig selv og processen. For andre er det bare som at stige på bussen«. Der var dog ikke meget buspassager over danserne denne aften i Dansehallerne. Intensitet og dynamisk præcision over hele linjen. Men det er måske netop udtryk for, hvor vigtigt det er for et kompagni på det niveau at få andre udfordringer end fra chefkoreograf Tim Rushton. Et stort skakspil Der en besættende inderlighed over manden og kvinden, der balancer på en tynd lysstribe i ’Fragile’. Med de hvide, let strimlede dragter er der noget mumieagtigt over dem – en dans i gravkammeret.
