Til sidst sidder alle og græder – bare ikke publikum, det skulle da lige være af ærgrelse. Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv. Men at se hele familien sidde og snøfte i kor, vride hænder og sende lange, våde blikke, mens de en for en træder frem til den store bekendelsesforsoning, hvor alle brikker falder på plads ... det er altså rimelig træls. »Vi har alle sammen blod på hænderne i dag«. Hvis det ikke var så pinagtigt langstrakt, ville det være dybt komisk. Fyret op under familiedramaet Men det er alvorligt ment, når Aarhus Teater lader Jon Robin Baitz’ familiebasker rulle over scenen som efterårets store satsning. ’Other Desert Cities’ (2011) har med succes spillet på Broadway, men det er åbenlyst ikke nogen let sag at omplante sådan et stykke vaskeægte americana. Det er godt gennemtæsket familiedrama: skeletter i skabene, masser af ord og godt med alkohol til at skylle efter med. At det er konstrueret med demonstrativt fede typer og pegefingerdramaturgi behøver ikke nødvendigvis at være nogen dårlig ting, men udtryk for the american way.
LÆS OGSÅ Ugens sceneanbefaling: Forrygende familiedrama fanger i Aarhus
Den amerikanske familie som soap, med vittig speedsnak og konflikter i effektivt omløb? Det er bare ikke det, som præger forestillingen. Mærkeligt at instruktøren Thomas Bendixen, som ellers de senere år har fået status af gulddreng, har valgt at køre en gennemgående old school realisme. Det bliver for tykt. Til gengæld er der ironisk vid over Birgitte Mellentins elegante scenografi, hvor hun midt i familiens ørkenfort af et velhaverhjem lader en pejs tårne sig op som et Mount America, hvor bålet gløder, mens Californiens sol bager udenfor. Jo, der er fyret godt op under familien. Og for at det ikke skal være løgn, er det juleaften. Afklapsning Her regerer det veletablerede, ældre politiker-skuespiller-par m.m. – republikansk indavl og selvfølgelig bedste venner med Reagan og frue.
