Det var egentlig en rammende beskrivelse af finanskrisen. Da Christian Clausen, topchef i Nordea, i 2010 blev udnævnt til Årets Leder, sagde han: »Jeg motiveres af at skabe noget. Skabe noget, som ikke er der«. LÆS OGSÅ Frygtløs komiker indkalder til offentlig stening - af sig selv Var de astronomiske finansielle værdier, som med ét slag forsvandt fra verden i 2007, ikke netop dét: noget skabt, som ikke var der?
Ud af ingenting Det geniale i 'Win-Win - Vi elsker penge!' er forestillingens leg med denne grundlæggende analogi imellem finans og teater. Imellem penge, gæld, kredit - og den flygtige gestalt, vi kalder teater. Ex nihilo. Ud af ingenting. Sådan træder karaktererne frem for os på scenen, og sådan kommer pengene ind i verden. Inden de forsvinder igen. Penge er måske i virkeligheden bare magi og illusion. Teater? LÆS OGSÅ Engle i Amerika: Passioneret kærlighedshistorie gav en stemme til aids-ramte Instruktør Troels Christian Jacobsen byder velkommen i Pumpehusets halvnøgne sal og forklarer spillets regler. Der er ikke noget manuskript og ingen på forhånd fastlagt handling. Kun fire karakterer og en situation, afgangshallen i en lufthavn. Et godt sindbillede på den globaliserede økonomi og et godt sted at lade mennesker, som ikke kender hinanden, mødes og brydes. Konstant i bevægelse
Især Christian Hetland har det som en fisk i vandet. Han er konstant i bevægelse og byder generøst ind som 'kærlighedsshamanen' Ditlev Kokholm, der er på vej på 'evighedskursus'.

Sigurd Holmen Le Dous starter lidt famlende som den kuede lagerforvalter Steffen Kyhn på bryllupsrejse, men bliver næsten revolutionær i sin vrede over den økonomiske uretfærdighed, da han sættes fri af Kokholms helende hånd. Jan Overgaard Mogensen er god, når han sætter sin karakter, børsmægler Per Svahlin, i situationens tjeneste. Men det bliver lidt for Wikipedia-klogt, når han i sidebemærkninger belærer publikum om pengenes filosofi. Hver aften sidder en spiller på bænken, denne aften Maj-Britt Mathiesen. Til gengæld inviteres publikum ind i spillet. Én rejser sig på eget initiativ og vil låne en 10'er af Lotte Bergstrøm, som er den 34-årige 'karrierehustru' Eva Huitfeldt. Hun går straks med på legen og er i det hele taget den i gruppen, der er med på den værste.
Sjovere end et bankkrak Det bliver næsten en etisk fordring om at være åben. Eller om at sige 'ja', som shamanen Kokholm ville sige. Hvis bare det ikke var for pengene. Kufferten med 'et antal millioner kroner', som en kvinde fra publikum på instruktørens opfordring introducerer i handlingen. Den ligner på en prik de fire karakterers identiske grå kufferter og sætter dermed gang i et infernalsk om- og udbytningsspil. »Penge skal cirkulere«, som børsmægler Per docerer. Knasterne bringer en uligevægt ind i relationerne, en perversion ind i kredsløbet. Men uligevægten er netop også dét, der skaber handling, teaterhandling. LÆS OGSÅSuveræn Satan kan ikke redde flad Frankenstein Og det er en interessant teaterhandling, de har gang i hos Teater 770° Celcius. Potentialet er stort for netop den særlige teatermagi, der sker, når noget opstår ud af - næsten - ingenting, som i freejazzens improvisationer. Der er dog et stykke vej endnu, før gruppen indfrier formens fulde potentiale. Intensiteten svinger gevaldigt over de næsten to timer, forestillingen varer. De indstukne tilbageblik i karakterernes fortid fungerer ikke. Her er teksterne simpelthen for dårlige. Rytmen ville blive mindre ensformig, hvis man skar mere ind til benet. Men gruppens leg i sprækken mellem ingenting og noget er modig og risikovillig. Filosofisk interessant og indimellem inflatorisk morsom. I hvert fald sjovere end et bankkrak.