Der er en eneste dødssynd, når man er spiderwoman: at lande på gulvet – og blive der. Men hold da op, hvor er det forjættende, når det lille, bomstærke insektvæsen med den lange fletning springer rundt fra vægge til gulv og loft. Som var tyngdeloven sat ud af kraft. Spiderwoman er sat ind i et klaustrofobisk afgrænset rum med kongeblå gobelintapeter, blanke gulvbrædder og rød dør. Men det bliver godt nok sat i svingninger, så det hele danser for øjnene af en. Hvad blev der egentlig af op og ned? 3D-videoanimation Nu er ’The Room’, som Esther Wrobel kravler og kaster sig rundt i – vha. en lang, elastisk line – heller ikke et almindeligt rum med lidt dans i. Samuel Moores 3D-videoanimationer forstår at sætte rummet i bevægelse, på skrump, ekspansionskurs eller svimlende karruseltur.
LÆS OGSÅ Ugens scene: Dansens Uppercut går direkte i hjertekulen
Her kan væggene glide langsomt opad, mens spiderwoman kryber nedad, så en helt fysisk fornemmelse af insektkryb breder sig. Samtidig er det et rum, der giver lyd fra sig. Ikke bare insekters skratten, svirren og smølfelatter, men Camilla Barratt-Dues underfundige elektroakustiske musik får samtidig væggene til at knage faretruende. Og sør’me, om der ikke ret corny som i det gode, gamle teater pludselig kan lyde en banken på døren: Knock, knock! Hvem kommer ind? Uforløst dobbeltgænger Det er den store udfordring for dansk-israelske Esther Wrobel: Hvordan udvide den oprindelig kun 8 minutter lange version af ’The Room’, der i 2011 blev præmieret af Statens Kunstfond , til en hel forestilling?
