Stakkels Julie! Ikke noget at sige til, at hun skvatter ned ad trappen, da hun skal gøre sin entré til det stive voksenbal, hvor hun første gang møder sin Romeo. Der hviler et nådesløst pres på en Julie. Ikke alene fra forældrenes side og slægtsfejden med den rivaliserede Montague-familie, men i videre forstand også fra de tidligere generationer af dansere, der har danset det legendariske kærlighedspar - og skabt nogle af de helt store øjeblikke for Den Kgl. Ballet. LÆS OGSÅSolodanser: Ballet kan udtrykke alt det, man ikke kan sige med ord Neumeiers unikke ballet, der næste år kan fejre 40-års jubilæum herhjemme, er en af det kongelige publikums absolutte favoritter. Så det er hårde odds at leve op til. Lige siden purunge Mette-Ida Kirk og Ib Andersen i 1974 fra den ene dag til den anden blev stjerner overnight, synes balletten at være skabt til det unge gennembrud. Susanne Grinder, der før har prøvet kræfter med rollen, er imidlertid over 30, men derfor kan hun da sagtens være snublende forelsket i Ulrik Birkkjærs Romeo, der heller ikke er nogen hvalp.
Moden autoritet Fascinerende var det at være vidne til, hvordan Grinder nærmest skridt for skridt gled ind i rollen som ung uskyld - hvor hun i starten mest spillede det. Umiddelbart er den teknisk overlegne solodanser nemlig ikke en lille vims og væver Julie, man lige kan hvirvle omkring med. Grinder har sædvanligvis en myndighed, en moden autoritet på scenen, ligesom hun med sine lange lemmer kan virke lidt kantet. Men det blev faktisk en fordel, at der var lidt Bambi på isen over den skrøbeligt kejtede Julie i balscenen, hvor hun skal tvangsformæles med en anden, men af vanvare bumper ind i ... Romeo. LÆS OGSÅ Alternativ ballet får kroppen til at kollapse Det er da også koreografen selv, der har bestemt, at Julie skal skvatte ned ad trappen af bar befippelse. At Grinder så også i en dansesekvens fik hvirvlet så meget rundt, at hun endte med kjolen oppe over hovedet - ups! - var bare helt i karakteren. For det, der gør balletten så stærk, er netop Neumeiers sans for det sårbart, nøgent menneskelige og hans blik for den nære detalje.
Højspændt actionballet Se bare den historie, fødderne fortæller. Julie kan kulret hoppe rundt på nøgne fødder i badescenen for så at stå på trodsig flad fod over for sine statuarisk utilnærmelige forældre eller fuldstændig miste jordforbindelsen i svimlende forelsket livtag med sin elskede.

Til gengæld demonstrerer moderen i Gitte Lindstrøms manende skikkelse - lutter kuldslået, tæmmet passion - hvordan en tåspidssko kan skære gennem luften som en kniv, i takt med at Capulet-familien i deres knusende majestætiske kædedans skridter banen af, suverænt bakket op af Prokofjevs og Det Kgl. Kapels dommedagsbasuner.