Det er sjældent, vi ser skuespil drevet helt derud, hvor sproget bliver til rallen og hakken.
Derud, hvor bevægelser og handlinger bliver til maskinelle mekanismer, åndløse reflekser, rene gentagelser. Derud, hvor mennesket bliver et dyr, og publikums latter stivner i en grimasse, fordi man eventuelt tager pis på os.






























