Det var på tide. Omsider får vi kunstnerne på anklagebænken: Hvad bilder de sig ind at lave sådan noget ... kunst. Som talt ud af hjertet på vores krisebefængte samtid, hvor kunsten mere og mere synes udrangeret til et afsides fjernlager, som gods uden nytteværdi, når kampen står om arbejdspladser og alt for få penge. Her på bænken sidder en nydelig skuespillertrio og trykker sig, kaldt ind til en form for kammeratlig samtale hos forhørsdommeren. Nu skal der graves i, hvad det er for en forbrydelse – en uforståelig, obskønt undergravende forestilling, de har haft gang i.
Tonen er venligt imødekommende – skulle det ikke være en lille cognac, og er det ikke hårdt sådan at turnere rundt ...? Men en truende stemning lurer under det hele.
Bergman som afsender
Stykket går faktisk helt tilbage til 1969, skrevet af ingen ringere end Ingmar Bergman, der endte med at lave en tv-film ud af det. Godt, at det nu for første gang finder vej til scenen, takket være det initiativrige Teater Får302.
