Det er som at se Tuborgmanden fra den gamle reklame. Øltørsten står ud af hans svedige korpus. Du danske mand, stuck langt ude på den kornmarksfrodige landevej! Eller måske snarere dumpet ned på herrens mark, skabt af Beckett? Nationalstodder on the rocks 'Jeppe på bjerget' bliver på Odense Teater serveret klassisk on the rocks. Den danske urbonde har her fødderne solidt plantet i Holbergs tekst. Men når Anders G. Kochs nationalstodder vandrer ud ad landevejen, der strækker sig langt ud i horisonten, er der lagt op til et større spil om eksistensen, spændt ud mellem før og nu. Med et sprælsk glimt i øjet, og på mørk baggrund. Klaus Hoffmeyers iscenesættelse er suverænt tænkt og turneret, man mærker erfaringens mesterskab. Hvorfor Jeppe drikker? Ja, manden har jo været 10 år i krig, så Jakob Skomager bliver som en gammel pjalt af en soldaterkammerat installeret i et skilderhus sammen med hele arsenalet af brændevin. Som en form for vejspærring. Jeppe kommer aldrig videre. Mødding i guldalderramme Hans dødsrute får frodigt modspil fra Gitte Mellentins scenografi, hvor der er alt fra mødding i guldalderramme til et fortæppe med svin på rad, med rumpen lige op i hovedet på publikum. LÆS OGSÅ Alle tiders fordrukne tabernar er tilbage igen »Sådan et svin som dig kommer ikke i paradis«, siger Nille jo, når hun (en terrængående Susan Olsen) svinger krabasken over Jeppes rygstykker. Skægt, men også sørgeligt Men det gør svinet, på skrømt - havner i baronens seng. Kurt Dreyer og hans landadelige, leisure velklædte herreslæng nynner viser om danske enge, mens de frejdigt går på jagt efter vildt til herreværelset - som nu en simpel bonde. Anders G. Koch er et herligt genstridigt kreatur, med en egen stamina i kroppen og en dirch passersk dræven på ordene. Han forstår at stange fra sig. Skægt, men også sørgeligt. En Beckettsk klovn Denne Jeppe går på skæbnesvanger vis nederlagets vej. Sendt ud efter 2 pund grøn sæbe, stoppet af 2 ton grøn Tuborg - og væk for altid er drømmen om paradisisk renselse i baronens seng. Aldrig før har jeg oplevet en 'Jeppe' slå så stærkt og konsekvent over i tragedie, som da han til slut, med hån i nakken, vakler hen ad vejen. En beckettsk klovn på vej ud i intetheden. Singot, Jeppe! Der er gang i Jepperne disse år. Hvad andet, når Underdanmark vokser i takt med den almene krisebevidsthed og afmagten breder sig, så alle og enhver må føle sig som en taberbonde. Stinker af taberdansker Men nationalstodderen er ikke sådan at tumle. Mens Det Kgl. aldrig fandt ud af, hvad de ville, og Nørrebro Teater morede sig med at lade Linda P løbe linen ud, sendte Aarhus Teater sidste år en tyskerbredside af sted med Jens Albinus som alle tiders taberhund i en gang eksploderet Holberg. Aalborg Teaters Jeppe stinker af ram nutid som alment udråbt taberdansker - kald ham bare langtidsledig eller 'Dovne Robert', sådan som denne opdaterede Holberg på slap line gør det. LÆS OGSÅSkuespiller: Aggressionen - den har let adgang til mig! Martin Ringsmose er en forrygende desperado overlever, installeret i en skodcontainer sammen med Lise Baastrups godt langtidsliderlige Nille. For en gangs skyld er det til at forstå, hvad de to har sammen. Rokoko reality At al Jeppes socialklasse 5-herlighed viser sig at være indlemmet i et realityshow, er et kanongodt greb fra instruktøren Hans Henriksens side. For det er jo her, vi elsker at lade skidt komme til ære - på skærmen. Stadset op i rokokostil leger baronen og hans hof med deres bytte from real life. Skægt er det, hvordan Jeppe intetanende formår at lave slapstick ud af sine fordrukne lemmer, synge Elvis og slå om sig med udfald mod alt fra Joachim B. Olsen til Låsby-Svendsen - for til slut at blive klynget nøgen op i mediernes spottegalge. En drøm af en realitystjerne. Jeppe i frit fald. Mens Odense Teater forstår at holde hånden under, kaster man ham i Aalborg ud i det (for) frie rum. Det mindsker den dramatiske faldhøjde. Men Ringsmoses Jeppe er en overlever, ligesom Holbergs stykke fra 1722. Skidt forgår ikke så let.