Det er sovetid, og så kommer englene op at flyve. To stride englebørn ligger sødt med sut og sovedyr, men så snart farmand er færdig med godnatbogen, kommer der djævelsk spræl i himmelsengen. De to svinger sig rundt om sengestolperne, svæver i loftslampen, surfer hen over familiens fårede hund og kaster rundt med puderne. Men hver gang faren kommer drønende for at se, hvad det er for en gang ballade, ligger møgungerne selvfølgelig i dyb, dyb søvn.
Det er den slags numre, børnene på tilskuerrækkerne kan anerkende – med et »sejt!« og spruttende grin. Men det, der gør det så sjovt, er, at de to englebørn, nycirkusartisterne Anders Skat Henningsen og Linn Broden, virkelig kan flyve rundt, så det giver et sus af lykke. Om det så er halsbrækkende abeakrobatik i sengehimlen eller linegang i faretruende højde, får instruktøren Niels ì Dali Grønne det ubesværet og med perfekt timing integreret i historien. Zangenbergs ’Englebørn’ er et fremragende eksempel på, hvordan nycirkuskunst kan give et gevaldigt løft til en jævn børneteaterhistorie.
