Det stærkeste Yahya Hassan- moment indtraf, da de fire skuespillere – midt i en hårdt rockende sangudladning – pludselig skred fra det hele. Og der sad vi i mørket og forsøgte at vejre, hvad det her gik ud på. Et brutalt provokerende greb? Et teknisk uheld? (Det var tilfældet).
En bevidst kortslutning af systemerne og hele premiereræset havde ellers været oplagt. En protest mod at blive tvangsomfavnet, nu også af teatret i hælene på alle de andre, der vil have en luns af præmieperkeren med danmarksrekordsælgende debutdigte, medietornadoen med dødstrusler og PET-livvagter i hælene – og måske en ’Yahya the Movie’ lige om hjørnet.
