Når man blæser så svulmende højtsvungen musik over scenen, skal der noget til for at levere et modspil.
Massivt, i buldrende dårlig lydgengivelse, drøner det storladne symfoniske korværk ’Carmina Burana’ af sted med sin populære katedral af en startfanfare ’O Fortuna’ – for så på Dansehallernes store scene at blive mødt af bare syv dansere i en flad koreografi.




























