Det var med bange anelser, jeg gik ind til den engelske musical ’Billy Elliot the Musical’ på Det Ny Teater. Den har en 11-årig dreng i hovedrollen. Jeg har det svært med børn i teaterforestillinger. Det virker konstrueret og falsk, når børn sættes til at sige en tekst eller synge en sang, som er skrevet af voksne og for voksne.
Jeg føler mig taget som gidsel. Jeg føler, jeg ikke må tænke andet end positive tanker, ellers er det jo synd for de kære små. Og så i en musical, hvor de både skal synge, tale, smile, danse og steppe – og helst det hele på én gang.
