Som regel er fokus i Verdis ’Aida’ på enorme egyptiske kulisser. Helst inklusive pyramider, templer og levende elefanter, hvis det kan lade sig gøre. Men der er ingen elefanter på scenen i den aktuelle ’Aida’ i Malmø og heller ingen scenemekanik, der drejer rundt eller løfter spektakulære sætstykker op fra under scenegulvet.
Der er ikke horder af dansere i spraglede gevandter, og der er hverken pyramider eller sfinkser. Ud over en enkelt papyrusrulle, som demonstrativt rulles ud, er der faktisk ikke så meget som en hieroglyf at se i Bente Lykke Møllers minimalistiske scenografi.


























