Den voksne mand har et åbent sår i siden på størrelse med en kalvelever. Han har netop viklet såret fri af bandagerne, så alle kan se det. En anden mand står ved siden af ham i færd med at klemme og mase såret, så der langsomt løber blod ned i et glas, som han derefter højtideligt tømmer op i en stor skål. Alle de andre mænd på scenen flokkes om manden med skålen, hver med sit lille nadverbæger, for at få en tår.
Wagners sidste opera om gralsridderen Parsifal er ikke bare en musikalsk kraftpræstation af små seks timers varighed. Den er også et på en gang så bizart, komplekst og rørende langfredagsoplæg, at der er tradition for at sætte den op netop i disse dage, og i Berlin kan man i de kommende uger opleve en ny iscenesættelse, der til at begynde med får en til at tro, at Wagner er rykket til Tjetjenien.
